26 jul En hellig kartoffel
Jeg har en rå kartoffel liggende på mit skrivebord, som jeg skifter ud ca. en gang om ugen. Det har jeg haft i et par måneder.
Jeg indrømmer blankt, at jeg trak gevaldigt på smilebåndet, da jeg første gang læste følgende: ”Kartofler kan optage og reducere de negative virkninger af trådløse internetsignaler, mobiltelefonsignaler – og stråling samt andre elektromagnetiske felter. De kan ovenikøbet opsuge og neutralisere den negative følelsesmæssige energi, vi undertiden opfanger i dagens løb og bringer med os hjem. For at få glæde af dette træk ved kartoflen kan du have en liggende i en skål på køkkenbordet eller andet sted i dit hjem. Skift kartofle ud med en fem til syv dages mellemrum ( spis den ikke) og erstat den med en frisk s.179” Den medicinske Seers kostguide, helbred dig selv og dem, du holder af med den healende kraft i frugt og grønsager” af Anthony William.
”Aj altså”, tænkte jeg, imens mit blik distræt gled rundt i stuen ”her er han altså for langt ude”. Så faldt blikket på denne krystal
gled videre hertil
og landede her
Krystallernes verden
Ansigtet faldt på plads i vante folder. For ja Rosakvartsen – den lyserøde krystal, er ikke alene valgt på grund af sit udseende, den står her også på grund af sine egenskaber.
For mange år siden i mine unge dage, brugte jeg i nogle år krystaller terapeutisk. Jeg havde lånt en bog om krystaller på bibliotektet og læst om, hvordan deres vibrationer påvirker os fysisk, mentalt, følelsesmæssigt og spirituelt. Som en stemmegaffel, der er stemt i en bestemt tone altid vil få en anden stemmegaffel stemt i den samme tone til at svinge med, slår krystallernes svingninger, kvaliteter der knytter sig til den svingning an i os.
Så jeg købte sten, som jeg mente, at jeg ville have gavn af ud fra beskrivelserne. Kærlighed, ro, grounding, harmoni, tilgivelse etc. Og jo jeg synes da, at jeg kunne mærke en forskel. Måske ikke altid lige med det samme, men så efter et stykke tid. Efterhånden fik jeg en hel lille samling og endte med at købe bogen selv. Faktisk rendte jeg i de år stort set altid rundt med en lille sten i lommen eller i et vedhæng om halsen. Sidstnævnte lignede et lille bur som krystallen lå i. De faldt ofte ud, så det droppede jeg forholdsvis hurtigt. Men fra tid til anden tapede jeg også en lille krystal fast på et chakra eller andre steder på kroppen med plaster.
Men på et tidspunkt begyndte jeg at spekulere på, hvordan jeg kunne vide, at virkningen ikke bare var indbildning eller tanken kraft? At roen, jordforbindelsen, livsglæden, styrken ect. ikke udelukkende indtraf, fordi jeg forventede, at det ville ske og holdte op med at tænke de tanker, der spiste af humøret, når jeg flyttede opmærksomheden væk fra dem, hen til stenen? Ikke at det gjorde noget. Hovedsagen var og er jo, at det virkede, men alligevel. Det kunne jo være, at jeg ligeså godt kunne gå rundt med en legoklods i lommen som en reminder eller nøjes med plasteret ?
Spørgsmålet havde meldt sig, så jeg ændrede proceduren, idet jeg begyndte at skrive ned, hvordan jeg havde det, inden jeg tog ind til krystalbutikken.
Her gik jeg rundt og tog de forskellige krystaller i hænderne og mærkede efter. Godt efter. Nogle gange nåede jeg at høre hele Enya cd´en fra enden til anden. Der var så mange sten og jeg elskede at være der. I de år var butikken et vigtigt fristed for mig. Så af hjertet tak til jer eller dig som havde den og gjorde det muligt. Det betød så meget. De sten som mærkedes bedst eller måske blev brændende varme i hånden, købte jeg, hvis pengene rakte til det. Dem var der ikke så mange af, så det kunne være, at jeg måtte vælge nogle fra. Når det skete, skrev jeg deres navne ned i en lille bog. Hjemme igen slog jeg de valgte krystaller op og læste om deres virkning. Bingo. Otte ud af ti gange var det spot on i forhold til de følelser, tanker og behov som jeg havde noteret mig, inden jeg drog ud.
Så for mig og tror jeg, også for mange andre alternativt eller spirituelt interesserede mennesker, stilles der ikke længere spørgsmålstegn ved om krystallernes vibrationer påvirker os. Det er en selvfølgelighed. Og måske også en tavs viden, forstået på den måde, at vi ikke altid husker eller kender forklaringen på, hvordan det monstro kan lade sig gøre. Det er bare sådan. Det samme vil jeg mene gør sig gældende for homøopatisk medicin, essentielle olier, blomsterremedier osv. Men på ingen måde for kartofler. De er ikke inkluderet her. Absolut ikke. Jeg tror ikke, at der er mange, der har tænkt på hvordan kartofler, frugter og grønsagers vibartioner påvirker os. Kartofler spiser man, hvis man da ikke lader være, fordi man falder over stivelsen, men det er en helt anden snak, der som sådan ikke har noget med hverken stråling eller vibartioner at gøre. Men vi krammer jo også træerne. Nogle af os. For stemningens skyld. Så måske?
Antistråling
Det siges, at en Rosakvarts kan reducere stråling fra TV og computere. Så jeg har haft en liggende fra day one. Men lige her må jeg sige, at jeg gør det alene udfra tillid og de nævnte erfaringer. For hvis jeg fjerner den, kan jeg ikke mærke forskel. På den anden side, kan jeg heller ikke mærke strålingen fra computeren. Jeg kan f.eks. ikke mærke forskel, hvis jeg slukker for alt, venter lidt og så tænder igen. Men jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at strålingen fra apperaterne påvirker os, og at vi kan blive mærkede af det over tid. Det er der masser af videnskabelige undersøgelser, der peger på og WHO har også klassificeret elektromagnetisk stråling som måske kræftfremkaldende. Men mig bekendt, er der ikke undersøgelser, der entydigt viser, hvordan vi rammes eller hvorledes det f.eks påvirker os på den lange bane. Og det kan jo både være godt og skidt. De bliver i hvert fald udlagt forskelligt. Nogle mener, at det er noget pjat og andre frygter det værste.
Så jeg giver rosakvartsen en chance, selvom det i manges øjne kan virke lidt langt ude. Jeg vil i hvert fald hellere kunne grine af det på et senere tidspunkt end at konstatere at det ville have været godt, hvis jeg havde gjort det.
Det er ikke som med beskyttelses-coveret til min Iphone. Det er et Radicover og det ved jeg virker på en ret håndgribelig måde. Jeg har nemlig for vane at tage telefonen op og holde den i venstre hånd, imens jeg taler. Da jeg skiftede telefon fik jeg en snorren og sovende fornemmelse i hånden og armen. Jeg forbandt det ikke med den nye Iphone lige med det samme. Jeg tænkte, at den sovende fornemmelse kunne have noget at gøre med en nerve eller et led i nakken. Jeg havde tidligere haft symptomer, der mindede om og det skyldtes netop det. Men da fornemmelsen forsvandt efter et par dage med det nye cover, fik jeg øje på forbindelsen. Jeg har så siden testet det med et almindeligt lædercover. Her snorre det igen lystigt i armen efter et par dage. Så nu benytter jeg også Radiocovers beskyttende headset. Det kan jo være og man ved jo aldrig.
Radicover kan købes her https://radicover.dk hvor du også kan læse mere om stråling, modtage en formidabel service og se beskyttelse til babyalarmer, Iphads osv.
En hellig kartoffel
Men hvad så med kartoflen. Virker den mod stråling? Måske. Jeg ved det ikke. Men den får også en chance. Jeg har den både liggende som en strålingsreducerende mulighed og fordi den minder mig om så meget andet. Som for eksempel at være åben overfor nyt og samtidig bevare jordforbindelsen og ville vide ting for mig selv. Og at kunne rumme, at det der kan være sandt og indlysende for den ene, sagtens kan være det værste fis for en anden. Den minder mig også om, at der er en hellig vibration i alt og at alt er, hvad vi gør det til. Visdom findes allevegne og magt og meget – for ikke at sige det hele, afhænger af øjet der ser og hjertet der lytter. Viden kan derfor både være befriende og fordømmende og en barriere for visdom der favner et jeg forstår.
Og indrømmet, så synes jeg også stadig, at det er sådan lidt fnis med en kartoffel på bordet. I den forstand er dens udstråling vist ikke faldet helt på plads i mit verdensbillede. Jeg smiler i hvert fald ofte og bliver nærmest munter, når jeg ser den ligge der. Og det er jo sådan set heller ikke at kimse af.
