Om mig

Jeg er født den 18 oktober 1962 og har boet det meste af mit voksenliv i København. Jeg har altid været optaget af, hvad det vil sige, at være menneske og hvordan vi kan udvikle vores fulde potentialer – fysisk, psykisk og spirituelt. Det førte til en uddannelse som socialpædagog og senere cand. psych. fra Københavns Universitet.

Fra min tidlige ungdom fordybede jeg mig også i forskellige tilgange indenfor den religiøse og spirituelle verden, inden jeg opdagede buddhismen og koncentrerede mig om denne vej i en årrække.

Herefter fulgte år, hvor jeg fokuserede på de væsentligste mysterietraditioner og forskellige sundhedssystemer i verden og beskæftigede mig intensivt med lyden- og stemmens terapeutiske muligheder.

I dag finder jeg min inspiration mange steder og jeg bekender mig ikke til, eller arbejder udfra en bestemt religion, metode eller spirituel retning. Mit arbejde afspejler til hver tid, den jeg er, med den viden og de erfaringer jeg til stadighed gør mig.