08 dec Ja vel er det da træls …
Jeg synes egentlig, at jeg er ret godt med klimamæssigt. Ingen bil, cykel, køber alt økologisk, ”veganer” med lejlighedsvise undtagelser, mindre forbrug, affaldssortering, osv. men jeg blev alligevel ramt både på den fede og den mindre fede måde, da jeg læste, at Anders Morgenthaler og resten af familien ikke flyver på ferie. De kører i deres elbil eller taget toget. Senere læste jeg, at han for øvrigt også har sagt nej til et job i USA, fordi det indbefattede, at han skulle flyve derover flere gange om året. Jeg var lige komme hjem fra en tur til Brasilien, så det var nok lige dele begejstring og skyldfølelse fra min side.
Umiddelbart virkede det godt nok radikalt. På den anden side, var jeg som sagt også begejstret og tænkte, at det er da det eneste rigtige at gøre. Men det var alligevel også lidt trist.
Nu er det jo ikke, fordi jeg suser rundt i verden. Tidligere havde det alene været tid og økonomi, der styrede rejselysten. Men de sidste 2-3 år er jeg mere eller mindre bevidst begyndt at overveje, om en rejse betyder nok til CO2 udslippet.
Så jeg er holdt op med at flyve til Bornholm, og det er 3 år siden jeg sidst har fløjet i Europa, hvor jeg ellers tidligere snildt kunne flyve 3-4 gange om året, uden så meget som at blinke. Hvis der var et sted, et kursus eller et foredrag, jeg gerne ville til, var der for mig ikke den store forskel på at flyve derhen eller tage toget i Danmark. Nogle gange var og er det endda billigere at flyve til en Europæisk hovedstad end at tage toget fra København til Aarhus.
Selvom de oversøiske rejser i den grad trækker tænder ud klimamæssigt, er jeg ikke parat til at opgive dem helt. De må reduceres betragteligt, hvad det så end betyder. Jeg har aldrig fløjet de lange ture hvert år, eller hveranden for den sags skyld, så vi må se, hvad frekvensen bliver. Men da det er muligt, at komme rundt i Europa på anden vis, er jeg landet på at droppe dem.
Hvis jeg ikke orker en bustur på 18 timer eller 30 timer i tog med skift undervejs, vil jeg det ikke nok, tænkte jeg kækt, da jeg tog beslutningen og følte mig allerede svært begrænset. Selvom jeg nu er ved at vænne mig til tanken, og så småt begyndt at se de nye muligheder i øjnene, er det på ingen måde uden øv. Jeg indrømmer gerne, at jeg glæder mig som et lille barn til, at der er nogen, der opfinder en måde at flyve på uden brug af fossile brændstoffer.
Det går alt, alt for langsomt
Verden savner ikke viden om klimaforandringerne. Den savner handlinger. Selvom økologi, kødfrie dage, madspild, affaldssortering, osv. efterhånden er blevet en del af hverdagen for rigtig mange mennesker i Danmark og en nylig undersøgelse viser, at halvdelen af befolkningen vil gøre noget for at standse klimaforandringerne, er det ikke tilstrækkeligt. Hvis vi vil standse udviklingen, er det nødvendigt, at vi sættet tempoet gevaldigt op, og gør meget mere.
Det er endnu ikke for sent at bremse den globale opvarmning. Men ifølge FN´s klimapanel er tiden ved at løbe ud, da vi kun har 12 år tilbage til at halvere CO2 udledningen, hvilket er et absolut minimum, hvis det ikke skal gå helt galt.
Og selv med den indsats, må vi indstille os på at magt og meget vil forsætte med at ændre sig. Det er jo som sådan allerede i gang. I dag flygter de fleste mennesker ikke længere fra krig, men fra konsekvenserne fra klimaforandringerne og hver dag uddør så mange dyre- og plantearter, at vi med FN -chefen Christina Pasca Palmers ord, kan ende med at blive den første art, der dokumentere vores egen udryddelse.
Og så er det jo besnærende let at sige, at vi savner politikere, der gør noget. Det savner vi bestemt også. Flertallet af dem er svært uambitiøse, tangerende til det handlingslammede i deres klimaudspil, selvom den ene rapport efter den anden fortæller, at CO2 udslippet i atmosfæren er alarmerende stigende og at vi i Danmark ikke gør nok for at reducere det.
Men politiske løsninger kan jo for så vidt heller ikke ses løsrevet fra hverdagslivet. De handler ikke kun om, at flytte rundt på skatter og afgifter, så vi kan ændre vores vaner billigere.
Hvis de skal rykke noget, bør de også indbefatte en total omlægning af landbruget, industrien og transportsektoren og selvom det selvfølgelig vil påvirke os alle big time, betyder det især, at de mennesker, der er beskæftiget indenfor disse sektorer, skal lægge deres liv totalt om og måske starte helt forfra.
Og det synes jeg er svært at bede om, hvis ikke jeg selv er parat til at gøre det samme og gøre mit bedste. Ikke ved at være fanatisk. Men ved at være vedholdende og tage et område ad gangen og gradvist ændre min livsførelse i en klimavenlig retning med behørig plads til undtagelser. Jeg spiser for eksempel, hvad der bliver serveret, når jeg er ude og and med det hele juleaften. Efter så mange år på plantebaseret kost er det heller ikke et afsavn for mig. Tværtimod. Det er også selvfølgeligt for mig at købe økologisk og jeg har aldrig udviklet en vane med at have bil. Så det er oplagt for mig, at sætte den næste udfordring op i forhold til flyrejser.
Og det er der helt sikkert både mennesker, der vil mene er for ambitiøst og det stik modsatte. Og sådan er det. Vi må alle gøre, hvad vi kan uden at pege fingre af andre eller tage os af dem, der måske peger på os.
Superhelte
Når jeg hører om mennesker, der gør eller har gjort noget, som jeg synes, er rigtig og beundringsværdig, gør jeg dem til en ” superhelt”. Så jeg har eksempelvis spirituelle superhelte, politiske superhelte og jeg har gjort Anders Morgenthaler til en af mine ”klimasuperhelte”.
Det betyder ikke, at jeg synes, at de er bedre end mig eller at jeg sætter dem op på en pedestal. Det betyder, at jeg anser dem som eksempler til efterfølgelse og sætter det, de gør, som f.eks. ikke at flyve, op som et mål eller pejlemærke, jeg kan lade mig inspirere af og sætte kursen efter. Det er ikke sikkert, at min vej bliver som deres, men det er også underordnet. Det handler for mig om at sige wauw og hvis de kan, så kan jeg også finde min vej til det samme. Det kan godt være at den bliver med lidt slinger i valsen, men jeg bliver ved, til jeg kommer frem.
Der er selvfølgelig også mennesker, der gør det modsatte, når de møder beundringsværdige mennesker og bruger dem og deres erfaringer, som en dårlig undskyldning for ikke at gøre noget selv. F.eks. ved at sige, at de andre er så specielle, at der kan almindelige mennesker umuligt være med. Det er efter min mening, ikke alene en dum undskyldning, det er også en fjollet måde at gøre sig selv mindre på og ligeså tåbeligt som at bebrejde andre det, de så ikke også gør, når de har gang i noget, hvor man måske ikke selv synes, at man orker eller kan være med.
Jeg er f.eks. blevet bebrejdet mine lammeskind i stolene og at jeg spiser kød, når jeg er ude. Det er der sjovt nok nogle kødspisere, der mener, er inkonsekvent, når nu jeg ellers er så klimabevidst og optaget af dyrevældfærd. De påpeger som regel også, at så er jeg for øvrigt heller ikke rigtig veganer. Næ det er jeg ikke og jo der ligger en pointe der og det har jeg det fint med. Jeg skammer mig heller ikke det mindste over skindene eller mine læderstøvler, bælte, taske osv. Hvis vi skammer os over andres spørgsmål eller kommentarer til vores livsførelse, er det oftest, fordi vi inderst inde selv synes, at der er plads til forbedringer. Og det gør jeg ikke lige der. Men hvem ved, det kan være, at det ændre sig senere i livet.
Økologi, kød, transport og opvarmning
Vi skal ikke være hinandens klimapoliti, men vi må give plads til at inspirere hinanden og udfordre hinandens synspunkter. Og ikke mindst kunne tale om prioriteringerne.
Klimaforandringerne er allerede i gang og overalt i verden ser vi begyndelsen af konsekvenserne: Storme, oversvømmelser, tørke og ekstrem varme, forbundet med ufattelige menneskelige lidelser.
Samtidig har vi i Danmark et årligt forbrug, der fordre 3,5 jordkloder og selvom meningsmålinger viser, at stadig flere af os er opmærksomme på problematikken og gerne vil ændre vores forbrug afspejles det (endnu) ikke i vore handlinger. Vi spiser mere og mere kød og såvel fly som biltrafikken stiger støt år for år.
Vi kan ikke alle gøre det hele, men vi kan alle starte et sted. De ord har jeg med variationer læst rigtig mange gange i artikler om klimaforandringer, grøn levevis og mad uden kød. Men jeg har også hyppigt hørt dem anvendt som et argument for at starte et sted, hvor det ikke rigtig batter noget.
Bevares det er super godt at affaldssorterer, droppe plastikposerne og springe et bad over. Men man skal virkelig have gjort sig umage, hvis man ikke ved, at det, det primært handler om er økologi, kød, transport og opvarmning.
Og det er så lige præcis her, at det bliver udfordrende for de fleste. Personligt ville jeg for eksempel gladeligt sortere hele opgangens affald, hvis jeg så kunne flyve kvit og frit. Og jeg er sikker på, at alle de der kæmper med at slippe kødet, gladeligt ville springe et bad over for en bøf med ren samvittighed. Men sådan spiller klaveret desværre ikke. Og det er heller ikke sådan, at fordi man ikke spiser kød, så kan man frit drøne derud af i sin benzinbil. Vi skal alle reducere og omlægge vores forbrug inden for alle områder.
Valget
Jeg skriver ikke dette, for at fordømme nogen eller skamme andre ud. Hvordan vi lever er den enkeltes valg. Og det, der kan være let for den ene, kan virke uoverskueligt for den anden.
Jeg gør det, fordi jeg selv er blevet inspireret af andres viden og motiveret af deres handlinger. Og så gør jeg det især, fordi jeg gerne vil gøre opmærksom på, at vi ikke alene står i en unik situation i menneskehedens historie. Vi står også i en situation, hvor vi alle må træffe et historisk valg. Vil vi forsøge at være med til at ændre klimakrisen til det bedre eller vil vi lukke øjnene og forsætte som hidtil?
Og det er jo egentlig der, det bliver rigtig træls. For hvis vi hopper med på klimavognen, kommer vi ikke udenom at skabe radikale ændringer i vores livsførelse, der umiddelbart er forbundet med både afsavn og frustration. Forsætter vi derimod som hidtil, vil klimaforandringerne til gengæld ramme os og vores efterkommere, som en boomerang af lidelse og meget, meget dårlige livsbetingelser i fremtiden. Ordet katastrofe er ikke skudt over målet her.
Lige meget hvad vi vælger at gøre, må vi kunne se os selv i øjnene. Både nu og til den tid. Så det er ikke et valg, vi kan tage for hinanden. Den må vi tage med os selv og vise igennem vores adfærd.
Personligt er jeg ikke i tvivl. Jeg vil kunne sige, nu og i fremtiden, at jeg har gjort mit bedste, efterhånden som jeg har indset, hvordan det er fat og opdaget de mange muligheder, der reelt er, for at kunne gøre det hele meget bedre. Alt andet vil i enhver henseende blive for svært at leve videre med.
Læs mere her på siden
https://hellehewau.com/2018/02/18/klima-koed-spiritualite/
http://www.organictoday.dk/vi-bestemmer-selv-hvilket-liv-vi-vil-leve/
Læs mere Anders Morgenthaler
Artikler:
https://www.dn.dk/nyheder/folk-synes-jeg-er-pisseirriterende/
Radio:
https://www.dr.dk/radio/p1/klimatestamentet/klimatestamentet
Video:
https://www.facebook.com/drdkdr/videos/debatten/1821200288182956/
https://www.facebook.com/dr2tv/videos/er-regeringen-grøn/929997837178203/
https://www.youtube.com/watch?v=WcQBjC4GPiA