Noget om at drikke vand

25 apr Noget om at drikke vand

Jeg er vild med vand og mener, at det er den absolut bedste kilde til at få dækket vores daglige væskebehov. Dermed ikke sagt, at vi ikke skal drikke andet, men jeg er af den overbevisning, at vi alle har godt af at drikke (mest) vand hver dag. Selvom der i flere år har været meget fokus på at drikke vand og det i dag tæller som et af Sundhedsstyrelsens officielle kostråd, er der stadig mange mennesker, der indtager alt, alt for lidt.

“Den som ikke vil drikke vand, er ikke tørstig.” – ukendt.

Og der er ærgerligt. For igennem årene, har jeg gang på gang set, hvordan menneskers fysiske og psykiske livskvalitet er blevet markant forbedret, alene fordi de er begyndt at drikke mere vand. Det drejer sig ikke kun om mennesker, der tidligere, lidt stereotypt sagt, har fået dækket deres væskebehov gennem cola og kaffe. Det er drejer sig i høj grad også om mennesker, der er begyndt at supplere deres indtag af urtete og friskpresset juice med mere vand.

Vi består af 70 procent vand

Cirka 70 procent af vores kropsvægt består af vand. Lidt mere hos spædbørn og lidt mindre hos ældre mennesker. Musklerne består af 75 procent vand, så mænd indeholder typisk mere vand end kvinder, fordi de har større muskelmasse.

Hjernen består af 80 procent vand. Muskler og nyre indeholder ca. 79 procent. Huden indeholder 64 procent vand. Blodet ca. 80 procent og for lungernes vedkommende drejer det sig om ca. 90 procent. Leveren kan indeholde op til 96 procent vand og selv knoglerne består af 25-30 procent vand. Hovedbestanddelen dvs. 70 – 80 procent af enhver celle er vand.

Vand er livsnødvendigt

Kroppen mister 2-3 liter vand hver dag gennem sved, udånding, afføring og urin. Kroppen må løbende have tilført vand for at erstatte det, der udskilles.

Hvis vi mangler:
1 liter vand, vil vi føle os temmelig tørstige.
2 liter vand, er vi meget, meget tørstige. Vi føler, at vi kan drikke en vandhane. Men det skal vi ikke gøre. Det er meget bedre med små slurke, lidt ad gangen. Ellers vil det meste løbe lige igennem, uden at blive optaget, fordi tarmen kun kan optage 200 – 250 ml. væske pr. kvarter.
4 liter vand, er vi så dehydreret, at vi føler os virkeligt dårlige tilpas. Hvis vi kaster op eller besvimer, skal vi søge læge. Så er de små slurke ikke nok. Så har vi brug for drop.
8 liter vand, og vi er døden nær. Vi kan kun overleve få dage helt uden væske.

Vandets funktion i kroppen

Vand er sammen med ilt, det vigtigste element for at opretholde liv.
Vand er livsvigtig for at vores krop og hjerne fungerer.
Det regulerer for eksempel vores kropstemperatur
Det transporterer ilt og næringsstoffer til cellerne og fjerner affaldsstoffer via blod og lymfesystem.
Det er afgørende for langt de fleste biokemiske processer i kroppen.
Det fungerer som en slags puder, der beskytter væv, led og hjerne.
Det er essentielt for velfungerende slimhinder.
Vand holder salte og mineraler i nyrene fortyndet, så de ikke danner nyresten.
Vand er afgørende for en velfungerende fordøjelse.
Vand er nødvendigt for en sund hud og glatter til en vis grad rynker ud.

Behov pr. dag

Hvis man googler vand eller væskebehov pr. dag, opdager man hurtigt, at der er delte meninger. En tommelfingerregel siger for eksempel, at vi skal drikke en tredjedel af vores vægt i deciliter pr. dag og mange læger og kostvejledere anbefaler, at vi drikker 8- 10 glas om dagen (2-3 liter) eller 4 – 6 mundfulde i timen.

Men der er også mange, der er kritiske overfor den slagt anbefalinger og mener, at de er noget vås, fordi vores behov er for individuelt og afhængig af faktorer som vægt, aktivitetsniveau, kostens vandindhold og den temperatur vi opholder os i. Vi skal derfor hellere rette os efter de signaler, som kroppen fortæller os.

Sådan ser jeg også på det. Lad de god råd være vejledende og se heller på følgende:

 Tegn på sund vandbalance:

• Lys og let gul urin. Er den gennemsigtig, farveløs har du drukket rigeligt. Hold en pause.
• Fold huden på håndryggen og giv slip. Falder den hurtigt ned, er behovet dækket.

 Tegn på vandmangel:

• Tørst. Vær obs. på at børn, kan have svært ved at mærke eller reagere på, at de er tørstige. Ofte forveksler vi tørst med sult, så mange mellemmåltider eller små hapsere i løbet af dagen, kan være misforstået tørst. Drik et glas vand og se om behovet forsvinder. Ældre mennesker kan glemme at drikke, fordi de ikke mærker tørsten, som tidligere.

Jeg har læst flere steder, at kroppen har haft behov for væske i en time, inden tørsten melder sig.

• Mørk urin
• Træthed/mathed
• Hovedpine
• Koncentrations – og hukommelsesbesvær
• Svimmelhed
• Forstoppelse
• Tør og slap hud
• Tørre og ru læber kan være tegn på væskemangel
• Kolde hænder og fødder
• Væskeophobninger. Feks. i form af poser under øjnene. En dehydreret krop har sværere ved at komme af med affaldsstoffer, så den holder på væsken for at beskytte kroppen mod dem

Øget behov for vand ved:

• Vær især opmærksom på tør varme. I fugtig varme sveder vi, så det løber. Jo tørrere luften er, jo mere fordamper vi, uden at mærke det. I et meget tørt og varmt klima kan vi have et væsketab på 1-2 l i timen, selvom vi ikke føler, at vi sveder
• Høj fysisk aktivitet
• Diarre, opkastning og feber
• Ved indtag af vanddrivende midler. F.eks tabeletter og urtete med vanddrivende effekt
• Lægemidler med vanddrivende effekt. Medicin kan have det som en bivirkning
• Ved behandlinger eller kure der frigiver affaldsstoffer. For eksempel massage, healing, faste, zoneterapi, akupunktur, osv.osv.
• Indtag af alkohol

For meget vand

Er yderst sjældent. Drikker vi mere, end vi har brug for, regulerer det sig selv. Nyrene kan udskille over 1 l i timen, så det vil blot resultere i mere tid på toilettet.

Det er fremført, at for meget vand kan belaste kroppen, fordi det overbelaster nyrerne og vi mister vigtige salte gennem urinen. Men det sker kun i meget, meget ekstreme tilfælde, hvor folk drikker 5 liter vand om dagen igennem længere tid, uden at lægge mærke til kroppens signaler og f.eks holde øje med farven på urinen.
De skal i så fald også have ignoreret eller overset tegn på vandforgiftning, som svimmelhed, kramper og manglende evne til at holde balancen! For hvis man drikker så meget mere vand end kroppen kan udskille gennem sved og urin, mindsker det blodets saltkoncentration og så har man balladen.
Ved nedsat nyrefunktion skal væskeindtaget reguleres i samråd med en læge og symptomer som hyppig tørst, vandladning, kløe og vægttab kan være tegn på diabetes.

Varmt vand

Det er godt at drikke varmt vand, når vi fryser, fordi det varmer kroppen op.
Indenfor kinesiske og indiske sundhedssystemer, anbefales det at drikke kogt varmt vand hver dag, som en kur på 1-2 uger ad gangen. Det skyller slagger, fedt, og giftstoffer ud af systemet og er godt for fordøjelsen.
Det er forskelligt hvor mange kopper, der anbefales. Men 3 krus om dagen er hyppigt nævnt, gerne en halv times tid inden et måltid. Andre, især Ayurvediske behandlere, tilråder at det kogte vand drikkes som små slurke i løbet af dagen.
Det er generelt ikke tilrådeligt at drikke for store mængder vand under måltidet, men små slurke kogt varmt vand er godt, fordi det støtter fordøjelsen.

Koldt vand

Koldt vand slukker tørsten bedst og det er det, vi foretrækker, når vi er meget varme / overophedede. Det skyldes, at der sidder receptorer i munden og i halsen, der reagerer på koldt vand ved at sende signaler til hjernen om at nedsætte tørstfornemmelsen. Det er for eksempel også derfor, at patienter der skal være fastende inden en operation, får en isterning at sutte på, hvis de bliver tørstige.

Men undersøgelser viser også, at vi drikker mere vand, hvis det er lunktent. Selv når forsøgspersonerne kun havde mulighed for at drikke 15 grader varmt vand, viste det sig, at de drak mere, end når vandet var koldt.

Koldt vand kølner og virker sammentrækkende i kroppen. Så ved migræne skulle det derfor være godt at drikke iskoldt vand, for at kølne hjernen af.

For de fleste mennesker vil det derfor også være logisk, at drikke iskoldt, når det er meget varmt for at kølne kroppen af. Men det er ikke altid hensigtsmæssigt. For når vi drikker iskold vand i varmen, registrere receptorene på tungen det og sender besked til hjernen om kulde, og det får så til gengæld hjernen til at sende besked til kroppen om at producere mere varme.

Hvis vi derimod drikker noget varmt, reagere hjernen ved at starte den mekanisme, vi har til at bekæmpe varme, idet den får kroppen til at svede. Så kroppen skulle altså bliver mere nedkølet, når vi drikker noget varmt eller i hvert fald ikke iskoldt i varmen.

Drikker vi koldt vand, når vi fryser, vil vi ikke begynde at svede af det. Tværdigmod. For når vi fryser, er det fordi kroppen afgiver mere varme, end den selv kan danne og så må vi gøre noget for at hæve temperatuen. Koldt vand vil køle os yderligere ned og få os til at fryse mere, hvorimod varmt vand kan virke som en slags indre varmedunk.

Stuetemperatur/ tempereret vand

Med mindre vi har brug for at blive kølet ned eller varmet op, er det bedst at drikke tempereret vand, dvs. vand med stuetemperatur. Og det er ikke lunkent. Det er let køligt uden at være koldt. Der er ikke mange mennesker, der bryder sig om lunkent vand eller føler at det er læskende, men de fleste kan faktisk godt lide vand, der ikke er for koldt, når det kommer til stykket. Vi drikker i hvert fald mere af det.

Tempereret vand får ikke kroppen til at trække sig sammen og optages lettere, fordi kroppen ikke først skal regulere temperaturen. Ifølge Ayurveda og traditionel kinesisk medicin er det også klart det bedste for fordøjelsen. Hvis vi drikker meget iskoldt vand sænker det temperaturen i maven, så bakterierne ikke fungerer som de skal, hvilket påvirker fordøjelsen.

Men det er også et emne, der er delte meninger om. Mange læger og sundhedseksperter mener, at det er noget pjat og begrunder det med, at temperaturen hurtigt bliver justert i maven. De mener også, at det er en smagssag, om vandet skal være kold, varmt eller stuetemperatur og påpeger, at det er vigtigere, at vi får nok at drikke fremfor at fokusere på temperaturen. Det kan de for så vidt, have en poiente i. Problemet er så bare, at mange af de mennesker, der foretrækker at drikke vandet iskoldt, også hyppigt er dem, der har problemer med væskebalancen, fordi de drikker for lidt.