18 feb Klima, kød og spiritualitet
Jeg blev en dag ringet op og mødt af en lettere irriteret stemme, der spurgte:” sig mig engang, skal man partout være vegetar og købe økologisk for at være på rette vej. ” Øøøh næææ”, nåede jeg lige at svare, inden forbindelsen blev afbrudt.
Fra tid til anden, er der også mennesker, der stiller spørgsmålstegn ved, om det er foreneligt med et spirituelt livssyn, at ytre sig kritisk om det industrielle landbrug og bruge ord som dyremishandling og gift, idet de mener, at det vil være mere kærligt at blande sig udenom eller i det mindste pakke det lidt mere ind, som der var en, der formulerede det i en mail. Det var især artiklen ” Vi bestemmer selv, hvilket liv vi vil leve” på Organic Today, der har fået folk til at reagere, men der er også mennesker, der mener at indlægget ” Rent vand med pesticider” her på siden er lidt for kækt.
Forestillingen om at religion og spiritualitet bør eksistere i et vakum, hvor vi ikke beskæftiger os med verdslige problemstillinger som eksempelvis klimaforandringer, forurening og dyrevelfærd, deles ikke af religiøse og spirituelle ledere som Paven, Dalai Lama, eller Amma. De opfordre os tværtimod til at gøre noget ved sagen, idet de anser de nævnte problematikker, som en enestående mulighed for at udvikle og ikke mindst praktisere kærlighed og medfølelser. Det vil sige, at det ikke er nok at tænke positivt, bede en bøn for jorden og sende kærligt lys ud i æteren. Vi skal også gøre, hvad vi kan for at efterleve intentionerne i vores dagligdag.
Flere veje – samme mål
Alle religioner er forskellige veje til en tilstand af ubetinget kærlighed, enhed, fred og medfølelse. Så at leve efter et sprituelt livssyn, betyder egentligt sådan lidt lavpraktisk, at man er villig til at spørge sig selv, hvad der er det mest kærlige, fredelige og medfølende at gøre i enhver situation og handle efter det. Både i forhold til sig selv, andre mennesker, dyr, jorden – alt levende.
De oplyste mennesker, der selvom de i dag opfattes som grundlæggere af forskellige religioner, betragtede ikke sig selv som sådan, men så sig selv som rollemodeller og eksempler til efterfølgelse og de levede alle efter de højeste etiske principper. Det er faktisk ikke muligt at gøre andet som et spirituelt oplyst menneske.
De erkendte mestre delte altså blot deres erfaringer med de mennesker, som de mødte. Eleverne bragte det, de havde forstået videre til andre, der delte det videre og med tiden opstod der det, vi i dag kalder religioner eller spirituelle retninger som kristendom, buddhisme, hinduisme, taoisme, sufisme, jødedom osv.
De oplyste mennesker viste også, at vi inkarnerer med forskellige forudsætninger og kom derfor med mange forskellige råd til de mennesker, der opsøgte dem. Siden har der igennem tiderne været mange lærde mænd og kvinder, der har delt deres udlægninger, erfaringer og misforståelser med andre. Mange belæringer er også siden blevet nedskrevet og udlagt som eviggyldige universelle sandheder, selvom de aldrig var ment som sådan. De var blot gode råd til mennesker med de bevidsthedsmæssige forudsætninger, som de havde på det tidspunkt og i den bestemte kontekst.
Derfor er der i dag utallige skoledannelser og retninger indenfor alle religioner og masser af anvisninger på, hvad der er tilladt eller ikke tillade, rent eller urent at gøre . Der er også utallige udlægninger af hvordan og hvornår og om det i det hele taget er tilladt at slå dyr ihjel og spise dem.
Og hurra for det. For det efterlader et personligt ansvar hos os alle. Vi må nemlig alle selv erfare, hvad der er sandt og hvad der er falsk, ubetinget kærligt eller selvisk. Det har alle erkendte og fuldt realiserede mennesker gjort før os. Igennem utallige liv har de gået vejen mod den fulde oplysning ved at gøre sig fri af personlighedens egoisme, begær, tilknytning, stolthed, frygt, vrede, grådighed og uvidenhed.
Så her gælder ingen kære mor eller bogen, testamentet, lamaen, paven, præsten, læren eller guruen siger det. Hvad de siger og hvad de viser os gennem deres eksempel, tjener udelukkende som inspiration og en vejviser for os andre til at opdage kilden til sandheden, kærligheden og medfølelsen i os selv.
”I skal ikke tro på et eneste ord, bare fordi en Buddha har sagt det, i skal være jeres eget lys” -Buddha
En af de helt store forhindringer for erkendelsen er, at langt de fleste mennesker identificerer sig mere med de religiøse ord end hvad de peger på. Erkendelsen findes ikke i hovedet. Erkendelsen og de højere bevidsthedstilstande ligger udenfor intellektet. Teologiske og mange religiøse diskussioner, for ikke at tale om enhver form for fundamentalistisk tænkning, er også funderet i personligheden og i intellektet. Så den kvikke læser har jo nok luret, at det gør illusioner, tankespind og uvidenhed også. Ingen, med streg under ingen, oplyst mester har forkyndt, at vi vil blive et med Gud, Universet, Sindet, Kilden osv i tanken. Det foregår i en tilstand af ren væren i ånden eller bevidstheden om man vil, og mange vil i den forbindelse også nævne hjertet.
For der er heller intet oplyst menneske, der nogenside har forkyndt at den kærlighed, som de alle har opdaget er vores sande natur, er eksklusiv og kun gælder for nogle, men ikke for andre. Tværtigmod har de alle fremhævet at den indbefatter alt levende. Det udelukker selvfølgelig ikke, at vi tænker os om. Vi skal bare forstå, at vi finder sandheden i ånden og bruger tankerne til at virkeliggøre den i hånden, kunne man sige. Og hvad har det så med klimakrise, kød og økologi at gøre? ALT.
Giftig vækst
For ca. 200.000 år siden levede vi, homo sapiens, af vilde planter og dyr som jæger og samlere. Der var ikke så mange af os sådan cirke omkring 1 million globalt set.
For 10.000 år siden ændrede livet sig drastisk med det, der siden er blevet betegnet som agerbrugsrevolutionen, idet mennesker forskellige steder i verden, begyndte at dyrke planter og holde dyr. Det gav betingelser for at langt flere mennesker kunne leve her på jorden, men det betød ikke, at det enkelte menneske nødvendigvis kom til at leve bedre.Tværtigmod. Arbejdet blev mere monotont, kosten ensformig og vi skulle knokle meget mere for føden. Det åbnede også døren for epidemier, hungersnød og krig.
Læs mere: “Sapiens – en kort historie om menneskeheden” af Yuval Noah Harari.
Og vi må sige, at landbruget siden, har være en ekspanderende succes. I dag lever der 7,6 milliarder mennesker på jorden og landbruget er blevet en specialiseret industri baseret på systematisk dyremishandling, udnyttelse af jorden og forgiftning af miljøet, der gør det muligt for mennesker, især i den vestlige del af verden, at købe mere og mere billigt kød. Og det er noget forbrugerne værdsætter. Det billige kød. Vores forbrug af animalske produkter stiger og stiger. Og det er en udvikling, der finder sted alle steder i verden. Når et land kommer til penge, stiger forbruget af kød og animalske produkter. Det gør forbruget af pesticider og andet gift også, så resterne i urinen stiger tilsvarende eksplosivt.
Alle der spiser konventionelt dyrkede fødevarer, har giftrester i deres urin. Og de eneste, der uden forbehold kan sige, at det ikke er farligt, er de firmaer, der fremstiller den. Og så har jeg slet ikke nævnt bekymringen for klimaet. Den er også støt stigende.Efterhånden mere end eksplosivt. Anerkendte videnskabelige forskere har i årevis råbt vagt i gevær og peget på, at vi står overfor en global krise af hidtil usete dimensioner, hvis vi ikke ændre vores adfærd og forbrugsmønster. Det er især CO2 udslippet, den er helt gal med. Hvis vi ikke nedsætter det nu, vil det få uoverskuelige konsekvenser for klimaet og for evigt forandre betingelserne for alt liv på jorden.
Pynt og illusioner
Vi ved godt at den er rivende gal og at det er forkert det, der foregår. Ellers ville det for eksempel ikke være nødvendigt, at holde staldørene hermetisk lukkede og pynte på forholdene i markedsføringen af produkterne. Overalt i verden er det stort set umuligt for journalister at få lov til at tage fotos eller filme i et moderne industrilandbrug. Officielt af hensyn til smittefare og den slags. Men reelt, fordi forholdene er så horrible, at det ville mindske salget big time.
Der er ingen, der bryder sig om at vide, at de spiser mishandlede dyr fyldt med gift og pestisiderester. I hvert fald ikke på nethinden. Ingen ønsker at se fotos og filmoptagelser af dyrene in real life. Det er for meget. Så vi nyder de anonyme udskæringer og pepper eventuelt de faktiske forhold op med tegninger eller fotos af dyr på marken, selvom resterne af det, der ligger på tallerkenen, som hovedregel aldrig har være uden for en dør. Her har alle såvel producenter som forbrugere en fælles interesse i, at opretholde en illusion om den glade gris på gaflen og lykkelige bøf på panden.
Læs mere: “Om at spise dyr” af Jonathan Safran Foer + “Til forsvar for dyrene – gode grunde til at behandle alle levende væsner med medfølelse” af Matthieu Ricard.
Vi holder også hinanden fast i, at det er nødvendigt at behandle dyrene som produktionsenheder. For at følge med udviklingen og overleve. Så vi bilder os ind, at dyrene ikke har følelser, ikke lider, er dumme og uden empati. Den slags reserverer vi til vores kæledyr. De kan til gengæld både gå til svømning og få tøj på, hvis det skulle være.
Og den gift vi fodre dyrene med og sprøjter på marken, kalder vi rask væk for vækstfremmere eller plantebeskyttelse. Det de fremmer og beskytter mest er nok profit og vores begær. For det er få landmænd, der tjener kassen på det her. Den del af dealen står bankerne som regel for. Men rigtig mange landmænd har gældsat sig til op over begge øre og gjort sig afhængig af alverdens støtteordninger for at følge med tiden og væksten. Det har ikke alene ændret erhvervet og udraderet de mindre familiebrug, det har også gjort det afhængig af gift og stordrift. Og bankerne kunne man sige. De skummer i hvert fald den alt andet end økologiske fløde her.
Forbrugernes ukritiske ønske om stadige billigere produkter og størrere portioner, er i den grad også med til at holde de giftge hjul i gang. Vi spiser som sagt mere og mere kød og ønsker at betale mindre for det. Så vi lukker ikke alene øjnene for produtionsforholdene, pesticiderester i frugt og grønt, tilsætningsstoffer, tungmetaller og e-numre i maden og for ikke at tale i vores kroppe, vi stemmer også på de politikere, der sørger for at holde det lovligt.
Mad – også fra dyr, kan fremelskes: “Kærlighed til alt levende – så det kan ses, mærkes og smages af Carsten Graf & Niels Stokholm.
De fleste er i dag enige om, at det er nødvendigt og mest naturligt at spise animalsk. Vel, det er en sandhed med motifikationer. Vi kan sagtens leve plantebaseret. Hvis vi gør det varieret, vil vi ligefrem også leve bedre. Det har vi også gjort historisk. Hovedsageligt levet af det, vi kunne samle og kun suppleret med dyr, når det var nødvendigt. Det viser DNA prøver af vores stenalder forfædre og deres afføring.
Men i dag forveksler vi individuelle og kulturelle vaner med behov. At vi har lyst til dyr og spiser dem, fordi det er det, vi plejer og har traditioner for, er ikke det samme som, at vi behøver det. Det gør vi som sagt ikke og vi har for øvrigt aldrig tidligere levet af de mængder, som vi gør i dag.
Jeg ved godt, at mennesker i istiden og i arktiske egne hovedsageligt har levet animalsk og genetisk har tilpasset sig det. Men det har de kun gjort, fordi der ikke var andet. Når det ikke har været nødvendigt, har stenalder mennesket, som det jo er vældigt populært at henvise til som belæg for en meget kødbaseret diæt, kun lejlighedsvis suppleret med dyr.
En afvekslende plantebaseret kost kan snilt dække alle vores behov. Det er for længst videnskabeligt bevist, selvom det er svært at få budskabet igennem begærets, vanens og profittens stemme hos såvel producenter som forbrugere. For det er egentlig det, det handler om – vaner, uvidenhed, egoisme og begær. Hvis vi globalt set alle droppede at spise dyr, omlagde al fødevareproduktion til økologisk og ikke mindst delte maden imellem os, ville vi ikke alene kunne løse klimakrisen med et snuptag, vi ville heller ikke længere behøve at bekymre os om den globale befolkningstilvækst. Estimatet om, at vi vil nå op på 10 milliarder mennesker inden vækstkurven stopper, behøver ikke at være skræmmende som det er nu, hvis vi vil lægge om og dele goderne imellem os. En utopisk tanke på nuværende tidspunkt, men ikke destro mindre retningsgivende. Det er overforbrug i kombination med befolkningstilvækst, der er problemet.
Den rette vej
Vejen mod erkendelsen handler om øjeblikket. Mange forestiller sig, at der er en nøje fastlagt rute belagt med ultimative rigtige og forkerte handlinger og overser, at vi selv skaber den og vores fremtidige muligheder med det, vi gør nu. Så det handler mere om motivation og hvad vi lader os styre af end om handlingerne i sig selv. Ligger vi under for personlighedens egoisme, frygt og begær eller vælger vi at lade vores højere selv, intuition og medfølelse, bestemme det næste skridt ? Det er spørgsmålet og svarene kan vi kun finde i os selv.
Så at gå den spirituelle vej, betyder at vi igen og igen er villige til at se vores skyggesider i øjnene og give slip på de tanker og vaner, der tidligere har været indelysende gode og berettigede, når vi kan få øje på noget, der er bedre. Og for at kunne gøre det, behøver vi hinanden. Vi behøver ikke alene oplyste mennesker til vise os den absolutte sandhed, frihed, medfølelse og ubetingede kærlighed. Vi behøver også hinanden. Hinandens vildfarelser og hinandens sandheder, som vi kan lade os inspirerer af. Ingen udvikler sig løsrevet fra andre.
Det er en af personlighedens fejltagelser, at opfatte sig selv og sine handlinger som løsrevet fra alt andet. Personligheden er som sagt et produkt af intellektet og tankerne er karakteriserede ved at dele op, adskille, beskrive og regne ud, så vi vil aldrig kunne begribe helheden i en tanke. Den må erfares, erkendes og opleves i glimt, til vi hviler i den væren, hvor vi er et med det hele igen.
Vi er alle summen af vores erfaringer og vi er alle så gode som vi kan være. Så om man partout behøver at købe økologisk og være vegetar for at være på rette vej, kommer an på hvad vi har med os i baggagen og hvad vi vælger at rette os efter nu. For nogle vil svaret være et indelysende ja, for nogle vil det være et tjaaa måske eller jeg burde nok gøre mere ved det, imens det for andre vil være et klart og tydeligt nej.
Ligeså lidt som vi kan gå vejen for hinanden, ligeså lidt kan vi bestemme, hvad der er sandt for andre. Men det betyder ikke, at vi ikke skal dele vores erfaringer med hinanden og argumentere for noget, der er bedre eller råbe vagt i gevær når og hvis vi mener, at der er grund til det.
Og det er der. Hvad enten vi vil det eller ej, kommer vi til at ændre livsstil. Det nuværende giftige vækstparadigme holder ikke og har allerede sat en udvikling i gang, der har og vil ændre livsbetingelserne radikalt.
Spørgsmålet i dag er ikke længere, om der vil ske forandringer, men hvor slemt det skal stå til, før vi begynder at handle til fælles og ja livets bedste. Det er hardcore videnskabsfolk og spirituelt oplyste mennesker rørende enige om. Og det er derfor, jeg skriver om disse emner. Fordi vi kan gøre det bedre. Fordi der er andre muligheder og fordi vi efterlader usle betingelser for liv ved at lukke øjnene eller kikke den anden vej.
Dermed ikke sagt, at jeg alene lever af luft eller at der ikke er plads til forbedringer i min livsførelser. For det er der bestemt. Masser. Jeg har ganske vist ikke bil, lever hundrede procent økologisk og plantebaseret med et par årlige undtagelser, fravælger kemi i husholdningen osv. men når det er sagt, er jeg i skrivende stund jo ikke holdt op med at flyve (selvom jeg har begrænset det betragteligt og altid køber mig CO2 neutralt aflad ) jeg køber ikke udelukkende øko tøj og har ikke den fjerneste ide om, hvordan min støvsuger påvirker miljøet, eller hvordan min Iphone monstro er komme til verden, for blot at nævne et par hurtige eksempler.
Men det skal ikke bremse mig i, at ville flere af de gode løsninger. Med glæde. For det er det, der er fidusen. Ikke at lade sig bremse af alt det, man ikke kan, eller andre ikke gør, men møde det med et ” der må være en bedre måde” og så lede efter den.
Og jooo ret så ofte, har jeg indset, at noget jeg gør er dumt eller ikke lever op til idealerne, uden at jeg af den grund er stoppet med det lige med det vuns. Hvis vanen er stærk, har jeg måtte holde mig selv fast i den nye sandhed i langt tid, fordi vejen mod realiseringen har være bestrøet med alverdens dårlige undskyldninger og svinkæriender, som jeg har måtte deale med for at nå i mål. Men når det så er lykkedes, har befrielsens eller frihedens glæde, til gengæld også altid været det hele værd.
Og det er en afgørende del af vejen mod himlen eller den fulde erkendelse eller hvad vi nu vælger at kalde det.
At søge og ville det gode og gøre det, der skal til med glæde.