28 maj Den frie vilje
For nogle år siden, sad jeg i shuttlebussen på vej fra Jerusalem til lufthavnen i Tel Aviv – lykkelig og hvilende i mig selv. Tankerne flød som skyer på en næsten skyfri himmel og kredsede dovent om den frie vilje og livets enkelthed. På turen var det for første gang gået op for mig, hvorfor man i Jerusalem kan se ortodokse jøder læse i Talmud eller andre hellige bøger i sporvognen, på gaden, overalt.
To bevidsthedstilstande
Ifølge den jødiske mystik er der i enhver af os to sjæle. Den Guddommelige sjæl og den anden, Dyre sjælen. Den Guddommelige sjæl, er den del af os, der stræber mod spirituel udvikling og forening og den anden tilstand omfatter kroppen, intellektet og det vi i bred forstand ville kalde personligheden.
Disse to væsentligt forskellige bevidsthedstilstande er ikke blot alternative måder at skelne mellem godt og skidt, mellem krop og sjæl, de repræsentere en langt mere subtil sondring mellem de kræfter, der trækker bevidstheden ned og de kræfter i os der stræber mod åndelig udvikling og himmelske tilstande.
Enkelt udtrykt, kan vi enten være forankret i Gud eller også oplever vi verden gennem det lille –jeg´s illusoriske briller. Og selvom vi måske ikke altid oplever det som sådan, har vi altid muligheden for at lade personligheden træde til side og åbne os for en højere bevidsthed.
I flyet blev jeg opgraderet til første klasse og vegetarmad. Sidstnævnte smutter som oftest for mig, når jeg bestiller billetten, så nu var det lige før, at jeg ikke behøvede flyet for at komme hjem. Jeg nærmest svævede hen til min plads med ekstra benplads og ypperlig comfort.
Jeg skulle mellemlande i Zurich. Det havde jeg også gjort året før. Det betød blot små 15 minutters spadseretur fra den ene terminal til den anden. Da det kun forlængede rejsen med 45 min., var det prisen værd i de år, hvor de direkte billetter kunne være forholdsvis dyre.
“Jeg vælger Gud”
Kvinden talte ikke højt. Hun nærmest råbte på sit bedste schweizer -engelsk, at jeg godt kunne glemme alt om, at komme til København i dag. Hun lagde ellers ud med at fortælle, at jeg var ombooket til det første fly næste morgen i, hvad jeg vil kalde et serviceminded tonefald. Sådan lidt a lá stemmerne i højtalerne, der kalder passagerne ud til gaten.
Jeg lagde også ud med at smile bredt tilbage og sige, at det behøvede jeg skam ikke. Jeg vidste, hvor jeg skulle gå hen, så jeg kunne sagtens nå, at komme med flyet i aften.
Jeg ved ikke, om hun bare var træt eller hvad i alverden der skete. Men hun tog i hvert fald en dyb indånding og gentog så råbende, hvad hun lige havde sagt så pænt.
Og så sprang jeg. Ud af freden og den lykkelige tilstand og lige ind i personlighedens krænkelser, idet jeg hvæsede tilbage, at det ville jeg under ingen omstændigheder acceptere.
Kvinden fortrak ikke en mine, da hun nu nærmest triumferende råbte, at min billet skam var give væk til en anden, så jeg godt kunne glemme alt om at komme til København i dag.
Jeg bemærkede kun alt for godt, hvordan glæden forsvandt i takt med at blodet løb mig til hovedet og de store bogstaver flød i en lidt for lind strøm ud af munden. Og jeg var pinligt bevidst om, at jeg var alt andet end på vej mod himlen, da det strejfede mig, at jeg jo bare kunne lade være. Jeg var jo fri til at vælge den guddommelige tilstand. Jeg tav midt i en ellers stor sætning.
”Jeg vælger Gud”, tænkte jeg igen og igen i den efterfølgende tavshed, hvor kvinden og jeg begge stod som paralyserede. Tilsidst kunne jeg roligt spørge hende, hvad det var, hun ønskede, at jeg skulle gøre.
Den frie vilje
Jeg har siden prøvet med andre ord som eksempelvis fred og kærlighed og de virker ligeså godt som Gud. Og jeg har klienter, der bruger ord som universet, hjertet og sjælen med glimrende resultater. Det vigtigste er ikke ordene som sådan, men opmærksomheden, intentionen og viljen til at bruge dem.
Den anden tilstand kaldes som sagt også for dyresjælen. Ikke fordi der er noget som helst primitivt over den. Men fordi denne tilstand opleves så naturlig og umiddelbar, at vi oftest reagerer ubevidst eller instinktivt på dens impulser, hvis vi ikke er opmærksomme og tager os i agt.
Som en kattekilling der springer efter garnnøglen, når vi trækker i snoren, gentager vi igen og igen personlighedens vaner og illusioner og afskærer os derved fra vores højere selv. Men til forskel fra kattekillingen har vi både en guddommelig mulighed og en fri vilje. Vi kan vælge ikke at springe, når egoet danser.
Jeg har ladet mig fortælle, at det er derfor, at de ortodokse jøder læser i Talmud, selv når de går på gaden. Læsningen er ganske enkelt tænkt som et middel til at holde sig fri af de ”dyriske impulser”. Så Gud kan komme til.
Litteratur: ”Opening the Tanya. Discovering the moral & Mystical teachings of a classic work of Kabbalah.” af Rabbi Adin Steinsaltz