04 maj Grander vitaliseret vand
En Grander enhed er efter min mening et must have i et hvert hjem og alle andre steder, hvor vi benytter os af vand. Svømmehaller, industri, landbrug, husholdninger alle steder vil have gavn af en “Granderdims” på vandforsyningen. For selvom vi har nogenlunde rent vand i hanen i Danmark, ændre vandets struktur sig så meget igennem rensnings- og forarbejdsningsprocessen, at det mister vitaliteten og vandet bliver mindre gavnligt for os.
En Granderenhed er en lille boks med såkaldt informationsvand, der monteres på vandledningen, så det almindelige vand passere igennem den. Derved overføres informationerne fra vandet i boksen til det almindelige vand, så det revitaliseres. Dvs. at vandmonokylerne finder sammen på en anden og bedre måde. Det er også muligt at få Grander produkter, der ikke skal monteres på vandledningen. F.eks en fiks lille stav på størrelse med en kuglepen, der er lige til at tage med. Læs evt. mere her http://grandershop.dk
Grander vandet som det ofte kaldes, blev opdaget af Johann Grander (1930- 2012 ) i starten af 1980érne. Han havde opfundet et batteri, der fungerede på basis af vand og opdagede ved et tilfælde, at vandet ændrede karakter, når det blev udsat for de meget høje frekvenser. Han eksperimenterede videre og fandt frem til at kildevand, der blev udsat for bestemte magnetpåvirkninger havde gavnlige virkninger. Herefter opfandt han en metode til at indkapsle det vitaliserede vand og ja det er så det informationsvand, der er i de forskellige Grander produkter.
Johann Grander var selv forundret over vandets virkning og kunne ikke forklare den. Han blev bare overbevist om, at der var noget særligt ved det strukturerede eller vitaliserede vand som han kaldte det, da hans kat nægtede at drikke andet.
Siden har brugere fra hele verden lige fra privatkunder til landmænd og industrivirksomheder kunne berette om forunderlige resultater med Grander vandet. Smerter forsvinder, sygdomme holder op, søvnproblemer ophører, planter og afgrøder vokser bedre, mug forsvinder, bakterier dræbes, mursten knækker ikke så let, rør kalker mindre til, slamproblemer mindskes, dyr trives bedre og bliver mindre syge. Listen er lang.
Hos forhandlerne af Granderprodukterne kan de stadig ikke forklare, hvorfor Grandervandet virker som det gør. De ved bare at informationsvandet påvirker det vand, det kommer i nærheden af og at det vitaliserede vand hjælper. Det har de mange års erfaringer og tilbagemeldinger mere end vist. Men de kan hverken sige, at vandet hjælper på alt eller på hvilke områder, det vil gøre det. Det er individuelt og må komme an på en prøve, om man så må sige.
Vandene skilles
Johann Grander har modtaget både den højeste æresbevisning fra det Østriske videnskabministerium og “the Silver Honorary Award” fra det Russiske naturvidenskabelige akademi. Der er heller ingen tvivl om, at de seneste 20 års forskning i Grander vand og erfaringerne med det, har bevirket at der er flere videnskabelige forskere fra hele verden, der er ved at få øjnene op for, at vandets fysiske struktur spiller en rolle for kvaliteten.
Men når det er sagt, bliver Granders opdagelser også mødt med massiv kritik og skepsis fra videnskabelig side. Vand har ikke hukommelse, resultaterne kan ikke reproduceres og effekten er ikke videnskabeligt bevist. Og ja så indeholder konklusionerne også ord som tro, fup og psedovidenskab.
Men nu er der jo bare den hage ved det, at det ikke ændre på erfaringerne. De er ikke sådan at skylle ud med badevandet som fup og kommercielle fiduser. Hos mennesker kan det f.eks ikke udelukkes at de helbredelsesmæssige virkninger af Grandervand også kan tilskrives tro og placebo effekt.
Men svin fra mere end 300 danske besætninger, får jo ikke mindre diarre, blot fordi ejeren tror på Granderenheden eller har hørt om vandets healende fortræffeligheder. De drikker vandet og får det bedre af det. Bum. Sådan er det. Det er et faktum som meget få videnskabelige forskere forholder sig til. Svinebønderne, der som oftes er meget skeptiske overfor det her hokus pokus, beretter alle om mindre diarre hos grisene og derved faldende udgifter til medicin, efter de har fået monteret Granderenheden. Det er derfor de investerer i anlægget. De synes godt nok, at det er mystisk, men er altså også kloge nok til at forholde sig til erfaringerne og så blot konstatere at det virker, selvom de ikke ved hvorfor.
Videnskab og tro
Det er der som nævnt også flere forskere, der gør. Der berettes om en stigende nysgerrighed i forhold til udforskningen af vands hukommelse, strukturering og revitalisering. Men når det er sagt, så er der altså stadigt meget langt imellem snapsene. Måske fordi det stadigt er et kontroversielt forskningsområde med risiko for latterliggørelse og bump på karrierevejen.
Det kan også være, at det er et spørgsmål om tro. På videnskaben og det eksisterende paradigme. Så det mere handler om, at de naturvidenskabelige forskere er så stærke i troen og forblændet af den naturvidenskabelige optik, at de erfaringer, der ikke stemmer overens med deres forventninger, ikke har en chance for pirre deres nysgerrighed og komme til at rage deres fjer. Who knows?
Et er i hvert fald sikkert, hvis spørgsmålet overhoved tages op blandt videnskabelige forskere fortaber diskussionen sig ofte i spørgsmål om principper eller manglende videnskabelige beviser, i stedet for at forholde sig til de konkrete erfaringer som Grander og i tusindvis af andre mennesker beretter om.
Men det kan det jo også være, at den form for evidens ikke er så vigtig i denne sammenhæng i og med, at det er noget, som vi selv kan efterprøve og erfare hvordan forskellige budskaber påvirker os. Vi kan f.eks drikke vitaliseret vand og sammenligne det med det, der kommer ud af hanen.
Erfaring
For vandets struktur ændres som tidliger nævnt gennem rensnings – og leveringsprocessen, så det mister vitaliteten. Og det siger sig selv, at det ikke gør så godt i kroppen, som vand med budskabet om livet i behold. Det er derfor postevand ikke kan sammenlignes med rent vand direkte fra en kilde, og det kildevand som vi køber på flaske til sammenligning, smager som om, at det har tabt pusten.
Det er hverken et spørgsmål om tro eller akademiske briller. Kroppen genkender kvalitet, så hvis vi giver den mulighed for det, kan vi mærke, hvad der er godt for os. Det er en medfødt evne, der desværre tabes for mange igennem opvæksten og det voksne liv i hovedet. Men det er også en evne, der let samles op igen med lidt øvelse, vilje og opmærksomhed.
Det handler om noget så enkelt som lyst og smag. Rent vand fra en kilde eller vitaliseret vand giver lyst til mere. Sådan enkelt er det. Det vil man kunne mærke, hvis man drikker det et stykke tid og så holder en pause. Så mangler man det. Ikke alene fordi det smager bedre. Det slukker også tørsten på en mere mættende måde.
Og vi kan mærke, hvordan det påvirker os helbredelsesmæssigt både på den lange og korte bane. Det behøver vi ikke andre til at fortælle os.
Det kan godt være, at vi ikke kan vide med sikkerhed om det udelukkende er på grund af Grander eller andre vandforbedrende tiltag at vores almene velbefindene er forbedret, eksemen forsvundet eller gigt smerterne er hørt op. Men hvad så? Er tænkningens hvorfor ikke sekundært, hvis vi har fået det bedre og har lyst til mere?
Det mener jeg. Den form for evidensbaseret udforskning er i min optik langt vigtigere, end hvad vi kan læse os til i Science, bøger eller tekster som denne. De kan være inspirerende, oplysende, kedelige, muntre og alt muligt andet. Men det vi selv erfarer, det ved vi.
Og det er jo for øvrigt også kun det, vi kan få det bedre af, hvis det er det, vi vil. For ligeså lidt som vi kan blive mætte af at læse en kogebog, ligeså lidt kan andres erfaringer helbrede os.
Vi må gå vejen, eller rettere sagt drikke vandet selv.