01 maj Vandets skjulte budskaber – Dr. Masaru Emoto
I 1994 opdagede den japanske forsker Dr. Masaru Emoto (1943 – 2014) at vands monokylestruktur ændre sig alt efter hvilken påvirkning, det udsættes for.
Hans metode går kort fortalt ud på, at fryse vandprøver ned efter det har været udsat for forskellige påvirkninger i form af ord, billeder eller musik og efterfølgende fotografere iskrystallerne i et mikroskop. Her har det vist sig, at der er stor forskel på iskrystallernes form og æstetiske kvaliteter, alt efter hvilke talte eller skrevne ord, billed eller musik, vandet har været udsat for inden nedfrysningen. Vandprøver der har være udsat for positive ord, giver smukke iskrystaller og prøver der har været udsat for negative ord giver grimme krystaller. Der er også stor forskel på iskrystaller fra vand, der har “hørt” Mozart og vand der har “hørt” Heavy Metal. Se f.eks her https://www.youtube.com/watch?v=iu9P167HLsw
Det er også bemærkelsesværdigt, at ikke to iskrystaller er ens. Iskrystaller fra samme positive ord er eksempelvis altid smukke, men de er ikke fuldkommen identiske. Kærlige ord sagt på forskellige sprog giver også altid smukke iskrystaller, selvom ordene jo som sådan er forskellige. Det er intentionen, tanken og vibrationen, der tæller. Og det er den vandet reagere på og det er den, der ændre den måde vandmonokylerne samler sig på.
Emotos forskning bliver til stadighed mødt med kritik fra naturvidenskabelig side, b.la. fordi den ikke lever op til videnskabelige standarder for reproduktion og udelukkelse af andre faktorer.
Hvis nedkølingen af vandprøverne for eksempel ikke foregår ved den samme temperatur hver gang, hvilket ikke er sket, kan det eksempelvis ikke udelukkes, at det kan være årsagen til, at iskrystallerne ser forskellige ud. Ifølge videnskabelige forskere er det heller ikke muligt at efterprøve Emotos fund i et laboratorie, fordi den samme påvirkning ikke giver præcis den samme iskrystal hver gang. Den æstetiske kvalitet vil være den samme (“smuk – grim”) og iskrystallerne vil minde om hinanden. Men de vil ikke være fuldstændige identiske. Og det er et kriterie, der er afgørende for, om forskning kan klassifiseres som videnskab. Den samme påvirkning skal under de samme betingelser, kunne efterprøves af andre, der så vil få det samme resultat. Altid.
At Emotos undersøgelser ikke følger gængse videnskabelige kriterier er der ingen tvivl om, men det ændre ikke ved det faktum, at vandet rent faktisk bliver påvirket og at det lagre informationerne, så iskrystallerne ser forskellige ud. Billederne taler for sig selv, også selvom de ikke kan forklares “videnskabeligt”.
Emoto har selv udtalt, at hans undersøgelser hverken skal ses som videnskab eller religion. Hans ærinde har nærmere været at inspirere os alle til at opdage, hvordan vi kan gøre verden til et bedre sted at leve, ved at være opmærksomme på, hvordan vi påvirker os selv, hinanden og alt omkring os med vores tanker. Sådan meget enkelt og kort fortalt.
Jeg kan kun anbefale alle at lade sig inspirere og læse mere om Emotos forskning i hans bøger eller på hans hjemmeside http://www.masaru-emoto.net/english/water-crystal.html